Den 28.–29. november 2026 står jeg på Et hav af julerier på Vadehavscentret. Weekendens tema er adventsmagi, brugskunst og kalenderlys, og jeg har nogle af mine billeder fra Vadehavet med – og selvfølgelig Vadehavskalender 2027.
Foto øverst: Vadehavscentret
Tid og sted
- Lørdag den 28. november kl. 10–16
- Søndag den 29. november kl. 10–16
- Vadehavscentret, Okholmvej 5, 6760 Ribe
- Billet: 70 kr. for voksne og 25 kr. for børn op til 13 år. På dagen får du halv pris på entré til centret.
Læs mere og køb billet hos Vadehavscentret
Advent på hele Vadehavscentret
Weekenden skyder julen i gang med alt det, der hører adventstiden til: brugskunst, pakkekalendere, adventsgaver, adventskranse, kalenderlys, dekorationer og håndlavede julegaver. Udstillerne står inde i selve udstillingen, så julemarkedet og Vadehavscentret bliver én samlet oplevelse.
Det er en oplagt dag at finde inspiration til første søndag i advent – og måske en julegave til en, der holder af Vadehavet.
Billeder og Vadehavskalender 2027

På standen har jeg nogle af mine fotografier fra Vadehavet med, så du kan se dem i virkeligheden. Jeg sælger også Vadehavskalender 2027, så du kan tage den med hjem som julegave eller til din egen væg. Kalenderen er trykt i kun 100 eksemplarer – kan du ikke nå forbi, kan du bestille den her på siden.
Kig forbi og sig hej. Jeg glæder mig til at se dig.






