“The White Night Crawler” har vundet andenpladsen i kategorien Wildlife / Animals ved den 12. udgave af Fine Art Photography Awards. Prisen blev uddelt i London den 12. april 2026 på professionelt niveau.
Det er det samme billede, som i efteråret 2025 fik bronze ved Tokyo International Foto Awards. At et enkelt motiv bliver anerkendt to gange, i to forskellige konkurrencer og to forskellige kategorier, betyder meget for mig.

Fine Art Photography Awards er en international konkurrence for kunstfotografi, hvor billederne bedømmes af en jury af kuratorer, gallerister og fotografer.
Motivet er en natsværmer set helt tæt på. Det ligger langt fra de åbne vidder ved Vadehavet, men det er den samme måde at arbejde på: vente på det rigtige lys og se efter de detaljer, man ellers går forbi.







