Muusmann vil udgive min bog “Vadehavsbilleder”
Muusmann Vadehavsbilleder

Forlaget Muusmann forlag vil udgive min bog “Vadehavsbilleder – Naturen i evig forandring“, som kommer til at vise Vadehavet gennem et helt år.

Boget bliver lavet i samarbejde med min kone Sanne Lotus Birkmose, som vil skrive alle teksterne.

Forlaget skriver:

Vadehavet er vidunderligt. Særligt her fornemmer man, hvordan den danske natur kan skabe indre ro, eftertænksomhed og mulighed for nulstille sindet. Gennem billeder og tekst inviterer bogen læseren helt tæt på Vadehavets og marskens vidunderlige og særprægede natur. Via velvalgte og velkomponerede motiver formidler bogen den ro, sanselighed og vildskab, som Vadehavets fortryllende landskab tilbyder.

Billederne er bearbejdet, så de skaber en dybere fornemmelse for naturens lag, og så det virker, som om man som læser, træder direkte ind i Vadehavets skønne og mangfoldige natur. En natur, der fremkalder følelser, tanker og lyst til at komme helt tæt på.

Om forfatteren
Lars Roed er prisvindende landskabs- og vadehavsfotograf. Han har på egen krop mærket, hvordan dette prægtige landskab kan have en helende effekt. Hele hans rejse med Vadehavsbilleder startede nemlig med et stressforløb, hvor naturoplevelserne gennem kameraet blev en stor del af hans vej tilbage til en stressfri hverdag. Han har høstet en del priser og anerkendelse ved store internationale fotokonkurrencer og har været udtaget til det danske foto-landshold to gange. Derudover ejer han Galleri Vadehavet i Ribe og udstiller løbende rundt om i Danmark.

Sanne Lotus Birkmose har som fotografens partner været med på rejsen på sidelinien hele vejen; fra Lars’ første skud af vadehavets smukke og dragende natur til succesen som internationalt anerkendt og prisvindende landskabsfotograf. Sannes retoriske baggrund er danskfaglig med en candidat fra Århus universitet og sidenhen har hun erhvervet en lang række uddannelser indenfor terapeutisk behandling, hvor bl.a. naturen spiller en stor rolle. Lars har valgt Sannes beskrivelser af sine smukke billeder, da hun forstår hans inderste tanker om og følelser for naturen samt hans passion for det perfekte billede.

Skrevet af: Photosbyroed

13/12/2021

Se andre nyheder

Vadehavsbilleder i min shop

Ingen resultater fundet

Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

Din Indkøbskurv